Kontrol af glasspænding er et meget vigtigt led i glasproduktionsprocessen, og metoden til at anvende passende varmebehandling for at kontrollere stress har været velkendt af glasteknikere. Hvordan man præcist måler glasspændingen er dog stadig et af de vanskelige problemer, der forvirrer flertallet af glasproducenter og -teknikere, og den traditionelle empiriske vurdering er blevet mere og mere uegnet til kvalitetskravene til glasprodukter i dagens samfund. Denne artikel introducerer de almindeligt anvendte spændingsmålingsmetoder i detaljer, i håb om at være nyttige og oplysende for glasfabrikker:
1. Teoretisk grundlag for spændingsdetektion:
1.1 Polariseret lys
Det er velkendt, at lys er en elektromagnetisk bølge, der vibrerer i en retning vinkelret på fremføringsretningen og vibrerer på alle vibrerende overflader vinkelret på fremføringsretningen. Hvis polarisationsfilteret, der kun tillader en bestemt vibrationsretning at passere gennem lysvejen, indføres, kan der opnås polariseret lys, kaldet polariseret lys, og det optiske udstyr fremstillet i henhold til de optiske karakteristika er polarisator (Polariscope Strain Viewer).YYPL03 Polariscope Strain Viewer
1.2 Dobbeltbrud
Glas er isotropisk og har samme brydningsindeks i alle retninger. Hvis der er spænding i glasset, ødelægges de isotrope egenskaber, hvilket får brydningsindekset til at ændre sig, og brydningsindekset for de to hovedspændingsretninger er ikke længere det samme, det vil sige fører til dobbeltbrydning.
1.3 Optisk vejforskel
Når polariseret lys passerer gennem et stresset glas med tykkelsen t, opdeles lysvektoren i to komponenter, der vibrerer i henholdsvis x- og y-spændingsretningerne. Hvis vx og vy er hastighederne for henholdsvis de to vektorkomponenter, så er den tid, der kræves for at passere gennem glasset, henholdsvis t/vx og t/vy, og de to komponenter er ikke længere synkroniserede, så er der en optisk vejforskel δ
Indlægstid: 31. august 2023